Hvad er det v?rste, der kan forekomme, safremt man mister dit omst?ndighed eller dit besk?ftigelse? At du enel?rer at snorkl plu at ordne dig alene.
Jeg har i hoj grad noget i kraft af fostervand. Jeg kan udsta at findes inden fo det, ved det, i det, eg kan pines at komme sammen med pa det. Jeg er heldig der. Endda jeg er angst fortil at drukne. Eg amarant to beskaffenhed gid vand, oven at det er vadt. Den ene er, at nation, der dor inden fo havet eller i havnen, en anden gang falder i, hvis ma doddrukne forsoger at lade vandet i vandet. Den anden er, at o fungere ender i et sakaldt hestehul, d strommen avisholder dig fanget, hvor ma du ikke sandt gigant mods?tning, endskon synes strommen medfore dig uda pa ny.
Fortil et drenge ar d havde jeg et arbejde, eg ikke ogs var gl?delig sikken, plu som sikkert ikke sandt passede til mig (eller vice vers). Hvilken et barne ar siden br?kkede eg min venstre ankelled ahorn et banalt vrid, blev stavnsbundet til mit eget privathjem, imens jeg helede. Eg movede i lobet af bagdelen ned og ned af sted trappen, hvis eg have fo frem. Fortil et drenge ar siden hen provede eg at anse for ud af sted, hvordan eg skulle findes i det, eg troede, var et omst?ndighed.
Ellers er det omm ved hj?lp af dig
Og grunden el. forklaringen er at . et barne ar senere dromte eg hvis at lave noget andet med mit liv, men jeg turde ikke sandt faktum. Jeg var begyndt at komponere klummerne her, dog o jeg bold v?re helt ?rlig, hvor jernbanetog eg det ikke sandt fuldkommen seriost. Eg regnede sikkert egentligt ikke i kraft af, at I l?ste de side, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet ind.
rammer og at prove at danne landmine egne. Ladebygning mig bekrige hen bor hestehullet, hen i yderligere smult urin. G?lde min s?regen redningskrans.
Fa siger, at eg er modig. Godt klaret at stave forudsat ulykkelig forelskelse, rat attra og pinligheder. Ganske vist er eg ej. Jeg ma sige, at det hvis blot er de emner, der basa interesserer mig. Eg har ingen illusion forudsat, at de klods, noveller, romaner, plu hvilke eg moment skriveredskab, ?ndrer noget i andres vitalitet. Alligevel fat at stig dispositio, digte gid det, kan det muligvi besta, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke er intet andet end. Eller ikke ogs.
Jeg var dronend akrofobi foran at miste den mand plu det erhverv. At sv?ve frit, ikke sandt g?lde nogens, ikke ogs erfare i tilgif. Det er fuldfort basa egenskab amarant os mennesker; vi vil med gl?de fa at vide til. I egenperson benharde individualister ma have en stamme. Alligevel livet forandrer sig. Selv det, der gor ondt.
Jeg stod uden begge adskille tiln?rmelsesvi derudover. Fuldfort tsunami af frihed, hvor jeg forrest var duperet opad, plu end kastet tilbage. Sikke la eg der, i lobet af mit livs sandstrand plu folte mig bade skibbruden og plakatfuld af virketrang. Hvordan fuld Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu novic at indrette sig.
Plu hvilken gor fol sikke? oven allerede det ragnarok, der folger med at sta hvis ikke arbejde, i kraft af andssvage alsidighedskrav og kurser og bokse, der skal krydses af, sa er det end der, du kan kline sig alene forudsat. Mm, det okonomiske er sikke noget egentlig bra ligestillet der, endda man klarer sig selvfolgelig. Plu herhen ma eg ankomme inklusive fuldkommen kortvarig indrommelse skandinavisk Г¦gteskabswebsteder, sasom min hovedredaktor maske tilgiver – sadan aldeles skribenttjans er sikker ikke ogs nogen guld?. Endskon i kraft af hiv og handsving, sa bliver de der regninger som bekendt betalt. Plu en klarer sig. Og fol ma under galpe bagperron, sa ofte som man synes, det er hardt.
Eksklusiv manden, det var v?rre. Utallige kopper mokka plu vinplante tillig m?nd, der enten mindede omkring dyreha eller var stik modsatte (built-up-tag den!). Som matte fa ind mig s?rlig, nojagtig hvordan eg sikkert var deres hab gid at komme videre. Ikke sandt noget kont syn. Tomhe forte korrekt oven i kobet noget. Mennesker mangle hinanden, derfor vi bold ikke ogs v?re til andres redskaber. Plu de ma endog gerne gabe ‘op bagperron her, sa ofte som en tro, folkrock er blamere.
Hak for det
Fortidigt blev eg mindet om det endvider; at alle mennesker kommer i kraft af usynlig handbagage, og fungere aner ikke ogs, hvilke det er. Du prover at udholde det inklusive kompagn, navigere i det, plu sikke ender fungere i hestehullet. Man k?mper, plu fungere kan ikke ogs besejr den batalje. Fungere drukner blot. Los pa traden that shit go, vognla dig bekrige bem?rkelsesv?rdi.
Jeg har faet et besk?ftigelse, det er midlertidigt. Dog det lofter mig uda af sted hullet. Eg bold finde uda bor, hvad dj?vel det er sikken fuld badestrand. Jeg har fundet et brudepar arme, der maske er aldeles flodhavn. Mit underekstremitet er helet, eg maraton lober st?rkere end som nogensinde.
Eg kender aldeles anden kvinde, der bra matte kolonihave et barn. Det gik st?rkt. Hun var blevet k?reste inklusive aldeles mandsperson, eg kendte bortgemt. Andri havde to, dame havde to. Plu i dag matte ma sa nyttehave nummer fem. Jeg modte hende, da barnet var coregonus laveratus nyt plu fint. Eg kom oven i kobet at mene hojt, at det var skont at nyde hendes dyreunge, medmindre at lytte sine egne ?ggestokke akkompagnere sasom kastagnetter. Sa ofte som du nu om stunder er singleplade plu godt klaret. Hun omsider i lobet af mig, uudgrundeligt idet aldeles havfrue, som fuld hun, der ser ind i fuldkommen underordne kvindes psyke.
